
Når du handler på webshoppen
Handelsbetingelser
-
SALGS- OG HANDELSBETINGELSER
Når du handler i WOW PARKs webshop gælder følgende vilkår.
Webshoppen formidler salg af billetter, årskort og gavekort mv.
WOW PARK online-billetter er gyldig som entré til WOW PARK inden udløbsdatoen, som angivet på billetten på en valgfri åbningsdag i sæsonen. Find åbningstider på vores hjemmeside.
Det understreges, at online-billetter, årskort og gavekort, der ikke er anvendt inden den anførte udløbsdato, bortfalder uden yderligere kompensation.
PRISER
Alle opgivne priser er DKK inkl. 25% moms og andre afgifter.
Den gældende pris er den, som på dagen for købet er angivet på webshoppen ud for den pågældende vare.
BETALING OG SIKKERHED
Der kan betales med Dankort, Visa/Dankort, Visa, VisaElectron, MasterCard samt MobilePay. Din betaling hæves fra dit betalingskort, når billetten er afsendt.
Kreditkorttransaktioner sker på en separat sikret server med fuld kryptering af alle kreditkortoplysninger. WOW PARK Samarbejder med ADYEN for at opretholde en sikker betalingsløsning. Denne løsning opfylder alle PBS’ krav til sikre betalingsløsninger. Dine kreditkortoplysninger vil ikke blive gjort tilgængelige for andre virksomheder eller organisationer.
AFTALEINDGÅELSE
Købsaftalen er underlagt dansk rets almindelige regler. Aftalen er først bindende for begge parter, når WOW PARK har registreret og modtaget betaling.
Ds oplysninger, som du afgiver ved køb behandles fortroligt, og anvendes kun i forbindelse med udstedelse og efterfølgende kontrol af entrebilletten eller årskortet samt til fremsendelse af mail med tilbud på entre eller fornyelse af årskortet. Se i øvrigt vores Privatlivspolitik
Kontroller venligst bestillingen inden betaling for at sikre dig imod fejlbestillinger.
LEVERING OG FORSINKELSE
Ved køb fremsendes en e-mail med de købte billetter eller adgang til dit digitale årskort. Disse er påført en unik QR-kode, som skal være læsbar enten på mobil eller på print.
Husk at tjekke din uønskede e-mail. WOW PARK påtager sig ikke noget ansvar for forsinkelser i levering, som skyldes tekniske problemer.
Skulle du imod forventning ikke modtage e-mail, eller bortkommer billetterne på anden vis, kan erstatningsbilletter fremsendes, hvorved de oprindelige billetter automatisk annulleres.
Det er dit ansvar at tjekke, at oplysningerne i din e-mail bekræftelse og billetter er korrekte.
INDLØSNING
Hver enkelt billet og årskort er udstyret med en unik QR-kode, som aflæses ved indgangen til parken. Du kan således gå direkte til indgangen og scanne QR koden.
QR-koden på billetten accepteres kun én gang, og derved vil kun den første billet, som præsenteres ved indgangen, bliver honoreret. Eventuelle efterfølgende kopier vil blive afvist som ugyldige.
QR-koden på årskort er gyldig et år fra købsdatoen og accepteres i denne periode. Årskortet er personligt og er registreret med et billede af dig, som periodevis kontrolleres ved indgangen. Det er dit ansvar, at alle oplysninger til enhver tid er korrekte. Ved udlån, overdragelse eller anden snyd, vil årskortet blive inddraget og spærret.
FORBEHOLD
På ekstra travle dage forbeholder WOW PARK sig ret til af sikkerhedsmæssige årsager at lukke parken. Billetter købt på forhånd samt årskort garanterer ikke adgang til WOW PARK på en bestemt dag. Adgang til WOW PARK sker efter først til mølle-princippet.
Af sikkerhedshensyn forbeholder vi os desuden ret til at bede gæster forlade parken, ligesom vi forbeholder os ret til at ændre parkens åbningstider og – dage, lukke attraktioner, salgssteder og events, uden at der kan gøres krav på refusion for en del af årskortets eller billettens værdi.
FORCE MAJEUR
WOW PARK kan ikke gøres aftale- eller erstatningsansvarlig, når der optræder en begivenhed (force majeure), som er uden for WOW PARKs kontrol. Det er tilfældet ved bl.a. krig, trussel om krig, naturkatastrofe, atomkatastrofe, oprør, uroligheder, terroraktiviteter, trussel om terror, ugunstige vejrforhold, brand, importforbud, sundhedskriser, epidemier og lignende sygdomsudbrud, karantæner og isolationer påberåbt af nationale myndigheder.
REFUNDERING
Det er ikke muligt at få refunderet ikke-indløste billetter, købte årskort eller gavekort i henhold til Forbrugeraftaleloven § 18 stk. 2 Pkt. 12.
KONTAKT
Der kan rettes henvendelse angående salgs- og handelsbetingelserne på følgende e-mailadresse: info@wowpark.dk
Hvis nogen del af disse betingelser skulle blive anset for retsstridige og ugyldige og dermed ikke kan håndhæves, påvirker dette ikke gyldigheden og håndhævelsen af den resterende del af betingelserne.
Se også Privatlivspolitik